Kong Pedro I og hans elskerinde, Inês de Castro, ligger begravet i kirkens tværskib, forenet i døden. Legender hævder, at Pedro kronede Inês til dronning posthumt og krævede, at hoffets medlemmer skulle kysse hendes hånd.

Udstiller skulpturgruppen "Sankt Bernhards død", der blev lavet af Alcobaça-munke i det 17. århundrede. I nærheden ligger kongerne Afonso II's og Afonso III's grave.

Portugals tidligste nygotiske bygning, der rummer grave for dronningerne Urraca af Kastilien og Beatrix af Kastilien, med mindre grave for prinser. Dronning Urracas grav, der er udsmykket med senromanske dekorationer, er særlig bemærkelsesværdig.

Sakristiet i manuelinsk stil er genopbygget efter jordskælvet i 1755 og har bevaret sin storhed. Tilgængelighed via en pragtfuld korridor med ribbehvælv prydet med Portugals våbenskjold.

Udstiller statuer af Portugals konger fra det 17.-18. århundrede. Blåhvide fliser fra det 18. århundrede fortæller om klostrets historie.

Engang et fælles soverum for munke, senere opdelt i celler i det 16. århundrede. Delvist nedrevne vægge i 1930'erne.

Spisestue, hvor munkene spiste, mens man læste op fra Bibelen på toppen af en prædikestol indbygget i væggen. Tilgængelighed til prædikestolen gennem et buet galleri.

Gotisk kloster med indviklede dyre- og plantemotiver, bygget under kong Dinis I's protektion. Indeholder den gotiske springvandssal med et renæssancevandbassin udsmykket med klosteremblemer.

Bygget i midten af det 18. århundrede med en massiv skorsten støttet af jernsøjler. Ferskvand og fisk kanaliseres fra floden Alcoa.

Centralt knudepunkt for klosterdiskussioner, udsmykket med barokstatuer. Var engang vært for munke til daglige sammenkomster.

Atmosfærisk korridor, der engang husede munkenes celler, og som fremkalder en følelse af ærbødighed for deres ensomme kontemplation og hengivenhed.

Portugals første helt gotiske bygning med skyhøje hvælvinger, yndefulde buer og vinduer med glasmosaikker, der skaber en atmosfære af ærefrygt og ro.